Du kan til dette års kammermusikfestival høre os flere gange. Det bliver til ÅBNINGSKONCERTEN d. 12 juni, til ELEKTRONISK POESI (med Kirsten) d. 13 juni, til FOLKETONER d. 14 juni, til FESTKONCERTEN d. 14 juni og til vores helt egen INSTRUMENTBINGO - for hele familien.
Vi håber at se dig til nogle af koncerterne!
Elektronmusikkens moder, Else Marie Pade, var ikke bare pioner indenfor musik – men også aktiv i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Pade og andre der turde at gå imod tidens strømninger bliver præsenteret på årets kammermusikfestival med musik af bl.a. Grieg, Farrenc og Bartók. Vi byder på flere uropførelser af bl.a. Byström og Athanasia Kotronia som har komponeret årets festivalsignatur.
Festivalstemningen indfinder sig ikke kun i koncertsalen men også på festivalpladsen hvor der bliver serveret drikkevarer og mad under hele festivalen – og hvor man bare kan komme for at hænge ud i den smukke eftermiddagssol.
Velkommen til Østerbro Kammermusikfestival 2025, 12. – 15. juni!